Budget: Undgå uforudsete regninger med et budget.

Mange danskere har helt styr på deres udgifter. Eller det tror de, at de har. Men når årlige udgifter som fx forsikringerne skal betales, så står de pludselig uden penge at betale med.

Dette scenarie er desværre hverdagen for alt for mange mennesker. Det er ikke fordi, folk ikke ønsker at betale, men de glemmer ganske enkelt at tage højde for de faste udgifter, som ikke er månedlige. Man kan nemt løse problemet ved at lægge et budget, som når hele vejen rundt.

De fleste har en ide om, hvor mange penge de kan tillade sig at bruge på fornøjelser om måneden. Og derfor ødelægges deres økonomi ikke af en biograftur eller et restaurantbesøg. Men for nogle er det svært at overskue selv de helt små poster i et budget, og derfor ender de måned efter måned i underskud.

Uanset om du kommer i underskud hver måned, eller om du ’’kun’’ en gang om året mangler penge til at betale regninger for, så er det en god ide at lægge et budget.

Du skal simpelthen tage højde for alt, hvad du skal betale på et år. For at starte helt fra bunden,så har de fleste mennesker disse faste udgifter hver måned:

– Husleje

– Fagforening

– Mobiltelefoner

– Udgifter til offentlig transport/benzin (kan også skulle betales sjældnere)

Disse udgifter har de fleste styr på.

Det er de faste udgifter som betales årligt, halvårligt og i kvartalet, der er de svære at jonglere med. Dette er typisk:

– Forsikringer (ulykke, ansvar, indbo og evt. hus- og bilforsikring).

– Tv-pakker

– Licens

– Internet

– Forbrugsregninger fx el/varme

For at ligge et holdbart budget skal man tage fat i sine gamle regninger. De fleste har gemt dem, men ellers kan man se, hvad man har betalt via sin netbank.

Indsætter man udgifterne i et regneark, kan man få den til at udregne, hvor meget man i gennemsnit skal betale pr. måned. Dette beløb kan overføres til en særlig budgetkonto, som man opretter i samarbejde med sin bank.

På denne måde mangler man aldrig penge til at betale en årlig regning på fx forsikringer.

Jeg har lagt et budget. Har du lagt et budget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>