Få forskudsopgørelsen til at gå i 0

Med forskudsopgørelsen, skal du registrere dine forventede indtægter i et givent indkomstår. Det gøres på www.skat.dk, og her er hensigten i al sin enkelthed, at man skal forsøge at få tingene til at gå i 0. Mange spekulerer i at sætte trækprocenten højere op eller andre lignende tiltag, for at sikre sig at man får penge tilbage i skat. Men reelt set er det jo de samme penge og konceptet er at man skal forsøge at tilnærme sig, at tingene går i 0. Det er ikke nogen let opgave, når man også skal indtaste diverse fradrag man har og det er en kunst at få tingene til at gå op i en højere enhed. Ikke desto mindre, kan man ved at øve sig, blive rigtig god til det og man kan ændre i den løbende i løbet af indkomståret, så når man når til tidspunktet året efter, hvor årsopgørelsen kommer, så stemmer tingene nogenlunde.

Få hjælp på www.skat.dk

På skat.dk, kan man få den vejledning man har brug for til hver enkelt rubrik, så man kan få udfyldt det rigtigt. Derudover er det også væsentligt, at man har et kendskab eller i hvert fald kan få et kendskab til, hvad det er for nogle fradrag man har mulighed for at benytte sig af. Det kan både være befordring, beskæftigelse, fagforening/a-kasse og så er det fradrag for renteudgifter, hvis man er boligejer. Det er de mest væsentlige fradrag, som mange ofte har eller i hvert fald bare nogle af dem. Derudover skal man skrive sin a-indkomst eller den forventede a-indkomst i løbet af året og huske at tillægge feriepenge fra året tidligere. Forskudsopgørelsen ændrer sig ikke det efterfølgende år, hvis ikke man gør noget. Det betyder at hver gang der er ændringer i ens indkomst, skal man ændre det på sin forskudsopgørelsen, for at tilpasse sig virkeligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>