Få tilbudspriser hver gang du handler

Når du skal købe nye møbler, elektronik eller køkkenudstyr, så er det en god ide, at du holder øje med butikkens priser. Kan du se, at de har tilbud på nogle af deres varer, så er det sandsynligt, at den vare, som du vil købe, også kommer på tilbud. Kender du til markedsføringsloven, kan du faktisk planlægge, hvordan du rammer de bedste tilbud.

Ifølge markedsføringsloven kan man kun kalde en pris for et tilbud, hvis varen har haft en højere pris i 6 uger. Tilbud er lig med flere kunder og mere salg for de fleste butikker. Derfor er det sandsynligt, at butikken har tilbud på deres varer med et 6 ugers interval. Ved du, at du skal have en ny sofa, en ny computer eller en køkkenmaskine, er det derfor en god ide, at du går i gang med at undersøge priserne for varen et par måneder i forvejen. På den måde kan du tilrettelægge dit køb, så du køber den, når den er på tilbud.

Du kan samtidig undersøge, om varen er udsolgt fra butikken i lange perioder. Det sker nemlig somme tider, at en vare bliver hurtigt udsolgt, når den kommer på tilbud. I de fleste tilfælde kan du få lov til at købe varen alligevel, og så vil du få den leveret, når den kommer i butikken igen. Men hvis den vare, du vil købe, bliver produceret i udlandet, så kan du hurtigt komme til at vente i mange uger, førend du får den leveret.

Køb nu – få del i tilbuddet senere

I mange butikker har de 30 dages fuld returret, og det kan du for det meste udnytte, når du vil handle tilbudsvarer. Vil du undgå, at en tilbudsvarer bliver udsolgt for næsen af dig, eller vil du bare have din vare nu, så kan du godt få del i de gode tilbud. Det kræver, at du har råd til at ligge ud for varen, når den er på fuld pris. Har du råd til dette, så kan du med fordel købe varen, førend tilbuddet starter. Kommer varen på tilbud indenfor 30 dage efter, at du har købt den, er du jo i din fulde ret til at bytte den gamle vare – og derefter købe den til tilbudsprisen. De fleste butikker vil godt nøjes med at se en bon, når du vil have din vare til tilbudsprisen indenfor 30 dage. Det er nemlig ikke kun besværligt for dig at skulle bytte og købe igen. Det er ligeså besværligt for butikken, og derfor er det ofte nok, at du har en bon, der viser, at du har købt varen til fuld pris.

Hvis du ikke har råd til at købe nye møbler, elektronikvarer eller køkkenudstyr, som du ønsker dig, kan du låne penge til det. Det er ikke så dyrt at låne penge, når man vil bruge dem til større indkøb. Ofte kan man godt finde forbrugslån på nettet med fordelagtige renter, og når beløbet kommer op over et par tusinde kroner, så er renten ofte ikke så høj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>