Hvad er et budget og hvordan ligger man et?

Min mand er jo som nævnt tidligere økonomichef og han får tit stillet spørgsmålet ”hvad er et budget” fra venner og bekendte.
Vi er begge overraskede over, hvor få mennesker der egentlig ved, hvad et budget er.
Derfor vil jeg i dag skrive et indlæg, der kort forklarer hvad et budget er for en størrelse.

I alle husholdninger bør der være lagt et budget. Et budget gør det muligt at få et overblik over hvor mange udgifter man har i forhold til hvor mange indtægter man har. Og endnu mere vigtigt, så giver det et overblik over, hvad man bruger sine penge på.

Når man skal lave et budget for første gang, skal man regne ud hvor stor en indtægt man har. Altså hvor meget tjener man i løn, SU, boligsikring osv. Derefter skal man danne sig et overblik over, hvad man har af faste udgifter hver måned. Det kan fx være sådan noget som forsikring, husleje, telefoni, tv, internet, licens, el, mad osv.

Det nemmeste er at stille tallene op i en tabel for derfor at få et bedre overblik. Er man bare lidt bekendt med Exel kan man via en enkelt formel fratrække udgifterne fra indkomsten og derefter står man så med sit månedlige rådighedsbeløb – altså det beløb du har til rådighed efter alle faste udgifter er betalt.

Et budget gør, at du får et større overblik over din økonomi og det gør dig i stand til at være mere økonomisk ansvarlig hvis ikke du fraviger for meget fra dit budget.
Derudover er det vigtigt, at du jævnligt opdaterer dit budget, så du ikke får nogen grimme overraskelser hvis nogle af dine faste udgifter eksempelvis er steget i pris. En gang hvert halve år er passende for at opdatere sit budget.
Og i mellemtiden kan du blot læne dig tilbage og nyde, at du har styr på din økonomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>