Pift dit badeværelse op med et nyt toilet

Jeg har netop opdaget en af de økonomiske ulemper ved at være husejer. Jeg har i mange år boet i lejelejligheder, og har været vant til at, hvis der skete skader på inventaret i boligen, så blev det fikset med det samme og uden beregning for det meste. Sådan er det som bekendt ikke i en ejerbolig, og det kan hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse alt afhængigt af, hvad det er, der går i stykker.

For en uges tid siden gik mit toilet pludselig i stykker. Jeg kontaktede en vvs’er, men det var ikke til at redde. Jeg har bestemt ikke forstand på toiletter og deres funktioner, så jeg var nødt til at ringe efter fagfolk, og det er heller ikke billigt. Timeprisen for en vvs’er er rigtig høj, og efter to timer hvor han baksede med toilettet fortalte han, at han ikke kunne gøre noget ved problemet. Jeg måtte altså ud og købe et nyt toilet, og det var lettere sagt end gjort. Jeg har som sagt ingen forstand på toiletter eller noget i den stil, så jeg måtte endnu engang kalde på eksperthjælp.

Jeg gik ned til den lokale forhandler og bad ekspedienten om at rådgive og vejlede mig i mit køb af et nyt toilet. Han var dygtig og gav mig mange muligheder at vælge i mellem. Jeg var slet ikke klar over, at der var så mange forskellige muligheder, når det kom til toiletter. For mig har et toilet jo kun et enkelt formål, men der er åbenbart også mange andre aspekter man skal medtænke, når man skal købe et nyt toilet. Jeg endte ud med et væghængt Ifö toilet, som for mig at se bare var et toilet, men som ifølge ekspedienten var et helt fantastisk toilet.

Det fantastiske ved toilettet afspejlede sig også i prisen. 5000kr skulle forretningen have for denne herlighed. Jeg anede ikke, at et toilet kostede så meget, men jeg var jo nødt til at have et toilet, og gerne et der ikke går i stykker efter et par år. Så jeg måtte have pengene op af lommen og betale prisen. Det har så resulteret i, at mit budget har lidt stor overlast. Men det er en af ulemperne ved at være husejer. Der vil altid komme uforudsete udgifter, og har du ikke budgetteret med det, så vil du ligesom mig komme til at sidde i saksen på et tidspunkt. Til gengæld virker mit toilet, og ekspedienten fik ret i, at det er et flot stykke håndværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>