Sparer du op til din sommerferie?

Igennem de sidste mange år er der forekommet en fast prisstigning på charterrejser. Det er betydeligt dyrere at tage på charterferie nu end det var for 10 år siden. Hvad det skyldes er ikke helt til at sige, men en af grundene kunne være det meget omskiftelige vejr her i landet.
Det får mange mennesker til at søge væk om sommeren, og det er da også meget forståeligt, at folk gerne vil ned til sydens sol og varme.

Personligt vil jeg også rigtig gerne ud og rejse til sommer, men jeg har ikke lige 5000kr til rejsen og hotellet. Og når man så også indregner lommepenge og penge til mad oveni, så bliver det pludselig en dyr ferie. Så jeg er nødt til at spare op til min ferie.

Jeg er dog ikke den eneste. Jeg kender selv mange, der er nødt til at spare op til deres ferie fordi der ikke lige ligger mange tusinde kroner på kontoen til ferie.
Hvis man starter med at spare op et år før man skal af sted, kan man hurtigt få sparet en god sum penge op og derved finansiere sin ferie.

Og det er faktisk en rigtig god måde at gøre det på. For på den måde sikrer man sig, at man ikke bruger penge man ikke har, men man lærer også at spare op, og det er jo altid en god ting at kunne. For kan man spare penge op, bliver man også en smule mere ansvarsfuld og man ved præcist, hvad det er, man bruger pengene på. Personligt synes jeg selv, at det er sjovt at spare penge op, hvis der er et godt formål med det. På den måde kan man, når man ligger penge til side hver måned, gå og glæde sig til det, pengene skal bruges til.

Hvad med dig? Sparer du også op til din ferie?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>